Blog Image

Tanker fra vores værksted

Tilbage

Gå tilbage til vores hovedside

Giv os din mening

Kommentarer Posted on Mon, December 13, 2010 00:24:22

Vi håber, at bloggen kan blive en samling af tekster om stangbygning. Og hvis tiden tillader, vil vi løbende smide tips og tricks til de forskellige aspekter ud her.

Læg endelig en kommentar – og brug gerne dette indlæg til helt generelle kommentarer, hvis de ikke er målrettet direkte på de enkelte indlæg.

Claus & Mikkel



Et lille trick til beviklingerne

Beviklinger Posted on Mon, December 13, 2010 00:19:34

Det er slut med at kæmpe med små klæbrige stykker tape, når stangens øjer skal bevikles. Tricket her gør det hele lidt nemmere.

Ideen fandt jeg på en af nettets utallige sider om stangbygning – men husker desværre ikke hvilken. Derfor må ophavsmanden leve uden den ros, han så rigeligt fortjener.

Jeg har aldrig været tilfreds med de kendte løsninger til at holde stangens øjer fast på klingen, når de skal bevikles. Teknikken her var lige i øjet, og efter at have testet den på et par stænger er jeg blevet rigtig glad for den flytbare elastik-holder. Fidusen ved den, frem for andre teknikker, er i mine øjne:

■ Den efterlader ikke rester af lim og sætter ingen mærker på klingen.

■ Det er let at justere øjets placering på klingen, hvis man ønsker det.

■ Det er meget let at fiksere begge ben på selv de mindste slangeøjer, mens man bevikler.

Elastikholderen består helt simpelt af en halv elastik, der er lagt dobbelt og trukket gennem en stump plastrør (en vatpind skåret op i stykker på 4-8 mm).

Når man skal bruge holderen, trækker man elastik-løkken ned over klingen og øjets fod og strammer løkken til. Derefter klippes de løse ender væk, så de ikke er i vejen under beviklingen. Når beviklingen har godt fast om øjet, er det en smal sag at trække elastikken gennem røret – eller klippe den over.

Det tager lidt tid at lave elastik-holderne – men også kun lidt. Jeg fyldte en pose med friske elastikholdere i toget på vej hjem fra arbejde, og der er rigeligt til en håndfuld stænger. Alternativt kan man jo lave en stak, mens man sidder foran fjernsynet.

For at lette arbejdet med at lave holderne, har jeg lavet en tråder af en stump enkelttrådet forfangswire, hvor den ene ende er limet fast i en dyvel. Når wiren kun er limet fast i den ene ende, skyldes det, at man skal kunne trække wiren fri af det loop, som elastikken danner, når den er trukket ind i røret.



Så let kan det gøres – IV

Stangbygning generelt Posted on Mon, December 13, 2010 00:08:11

Den færdige Affinity X endte på blot 76,3 gram – men kunne vi have bygget en lettere AFTM 5?

Ja, naturligvis. Men ikke så meget, at stangen f.eks. kom ned på 75 gram. Det var især fire muligheder for en lettere stang, som vi helt bevidst valgte fra:

■ Det oplagte er naturligvis, at vi kunne have valgt en anden klinge. CTS’ klinger er meget lette – men netop Affinity X er en meget kraftfuld model, og det skyldes blandt andet, at der er brugt mere materiale end på andre modeller i klasse 5. Ved for eksempel at vælge en Affinity MX i samme længde og vægtklasse ville vi have sparet omkring 2 gram.

■ Vi kunne have valgt en klinge i to eller tre sektioner i stedet for fire. Også her kunne vi i bedste fald have sparet et par gram..

■ Vi kunne have brugt kork i stedet for brændt burl i hjulholderen. Det ville have givet 3-4 gram, da burlen er tæt på at være dobbelt så tung som korken.

■ Vi kunne have sat et lidt tyndere, cigarformet håndtag på. Vi har målt forskellige håndtagsformer op mod hinanden, og her kunne der have sparet et sted mellem et og to gram.

Ved at bruge den samme klinge, kunne jeg altså have sparet omkring 5 gram og være endt med en stangvægt på omkring 71 gram. Og det kunne have været yderligere reduceret ved at vælge en MX-model – eventuelt en tredelt.

Men det var ikke opgaven. Og vores oplevelse af den ultralette udgave af Affinity X er da også, at den virker ekstremt let, når man tager den i hånden. Så opgaven er løst.

Tidligere blog i serien: Så let kan det gøres I – Op på vægten

Tidligere blog i serien: Så let kan det gøres II – Øjer, beviklinger og lak

Tidligere blog i serien: Så let kan det gøres III – Lette hjulholdere



Så let kan det gøres – III

Stangbygning generelt Posted on Mon, December 13, 2010 00:00:59

Mange hjulholdere til kysten vejer op mod 30 gram. Vi fandt en løsning på den halve vægt. Farven endte dog med at være en anden den på modellen på vægten.

Advarsel: Der kan forekomme høj nørdfaktor i denne blogserie.

Vi har bygget en Affinity X 590-4 med det ene formål at gøre stangen så let som muligt. Det sværeste var at finde en let hjulholder – vi endte med vores helt egen løsning.

Da vi begyndte at analysere fluestængers vægt, stod det hurtigt klart, at valget af hjulholder var den største udfordring, når det gjaldt om at designe en stang, der ikke var tynget af for meget dødvægt.

Problemet er, at det danske fluefiskeri på kysten stiller helt unikke krav til stængerne. De skal være lette – men de skal samtidig kunne tåle saltvand og holde hjulet solidt fast. Det er et problem, når stort set alle hjulholdere til saltvand er designet til kraftige stænger, og de små hjulholdere ofte har træindlæg, der bestemt ikke tåler saltvand godt.

Samtidig var vores research besværet af, at stort set ingen af fabrikkerne opgiver vægten af deres hjulholdere – og det blev lidt for dyrt at købe alle modeller på markedet for at veje dem. Vi skrev til en stribe producenter og forklarede udfordringen. Enkelte svarede. Andre hjulholdere fik vi oplysninger om fra ligesindede.

Til vores store overraskelse var modellerne med kulfiberindlæg alle meget tunge – mange af dem er tænkt til kraftigere stænger, og andre er lavet af messing, der vejer godt til.

Tilbage var klassiske sorte hjulholdere – og en enkelt med træindlæg:

■ U15HG (Struble): 29 gram

■ RSLS (REC): 32 gram

■ CL7 (Pacific Bay): 26 gram

■ ABS med indlæg af imprægneret træ (REC): 26 gram

Konklusionen lå lige for: Den perfekte hjulholder til en dansk kystfluestang i klasse 5 findes ikke.

Vi måtte kreere den selv.

Det var et logisk valgt at tage udgangspunkt i ABS’en. Metallet er anodiseret, så det kan tåle saltvand – og selve hardwaren vejer blot 7 gram, hvis man dropper bundduppen.

I vores ungdom var det populært at lave hjulholdere med indlæg af kork. Den løsning ville have givet en hjulholder med en samlet vægt på omkring 11 gram – men vi valgte korken fra af æstetiske grunde. Af praktiske grunde opgav vi også at få designet et mellemstykke af kulfiber.

Og så var vi faktisk på herrens mark, indtil posten kom med en sending vareprøver med af forskellige typer af gummikork og burl. Det var helt rigtigt: Materialet tåler saltvand, ser godt ud, og vægten er ikke meget højere end kork. Efter et par forsøg stod vi med en hjulholder, der blot vejer 15 gram – og det færdige resultat blev i vores øjne en ret flot løsning, hvor den mørke og matte finish på burl-indlægget danner en markant kontrast til nysølv-anodiseringen – og faktisk får den til at stråle lidt ekstra.

Det tog lidt tid at finde den rigtige løsning til en ultralet hjulholder – men det lykkedes. Tallene ser sådan ud:

■ Hardware: 7,30 gram

■ Indlæg: 7,84 gram

■ Samlet vægt: 15,14 gram

Som skemaet længere oppe viser, vejer det letteste alternativ 26 gram. Med andre ord har vi i runde tal sparet 11 gram – eller cirka 42 procent – på selve hjulholderen.

Læs mere: Sådan designer du selv en ultralet hjulholder med indlæg af brændt burl.

Dertil kommer, at vi har sparet et ukendt antal gram på monteringen. Hvis vi havde valgt andre modeller, skulle vi have bygget klingen op med f.eks. tape og lim, så den passede til hjulholderens diameter. Det slap vi for med burl-løsningen, da indlægget passer ekstremt stramt ned over klingen.

Stangen endte i øvrigt med at blive monteret med en lille fightbutt af en korkring og en halv burlring. Den vejer to gram. Hvilket næsten på decimalen er det samme som den metalafslutning, hjulholderen er født med.

Tidligere blog i serien: Så let kan det gøres I – Op på vægten


Tidligere blog i serien:
Så let kan det gøres II – Øjer, tråd og lakering